Verdis operaer

Aroldo
Omarbejdet udgave af Stiffelio
Libretto: Francesco Maria Piave

- efter hans egen libretto, nu farvet af elementer fra Bulwex-Lytton og Walter Scott
 
 

Personerne er:
 
 

1.Akt - scene 1:
Egbertos borg, nær grevskabet Kent i England.
   Der er fest på borgen. Man fejrer at Egbertos svigersøn, Aroldo, er kommet hjem fra korstog i Palæstina.
   Aroldos kone, Mina, kommer ind i et tomt værelse. Hun har rigtig dårlig samvittighed. Hun har nemlig været sin mand utro mens han har været væk. Det fortryder hun nu, og beder Gud om tilgivelse.
   Aroldo kommer ind til hende sammen med Briano, en hellig mand som har reddet hans liv i Palæstina og nu følger ham som åndelig vejleder. Briano lader dem alene, og Aroldo fortæller hvor meget han har tænkt på Mina og længtes efter hende mens han har været væk. Dette øger blot hendes skyldbevidsthed.
   Derefter minder Aroldo hende om, at det netop i dag er deres bryllupsdag. Han mindes hvordan hans afdøde moder velsignede deres ægteskab, tager Minas hånd og opdager til sin forbløffelse at Mina ikke længere bærer den ring hans moder gav hende. Mina har ret svært ved at forklare hvor ringen er, for hun har givet den til sin elsker, Godvino.
   Nu kommer Briano imidlertid tilbage og henter Aroldo ind til festen. Mina bliver alene tllbage, og beslutter at skrive et brev til sin mand, hvori hun tilstår alt.
   Netop som hun sidder og skriver kommer hendes fader, Egberto, ind i værelset. Han læser over hendes skulder og taler hende fra at give brevet til Aroldo. Han påstår at chokket over hendes utroskab vil tage livet af ham.
(Iøvrigt ønsker han ikke familiens ære plettet af en sådan skandale).

1.Akt - scene 2:
En stor sal på borgen.
   Riddere og deres damer kommer og går. Mens salen et øjeblik er helt tom kommer Godvino ind med et brev han har skrevet til Mina, som i den seneste tid har undgået ham. Han lægger brevet ind i en stor bog, der ligger på bordet. Den er låst, men han har nøglen. Briano ser ham gøre det. Han mener at genkende Godvino som en af Aroldos venner, men kender ikke hans navn.
   Nu begynder gæsterne at samles i salen. Da Aroldo, Mina og Egberto kommer, trækker Briano Aroldo til side og fortæller hvad han har set. Han tror godt nok at den mand, der lagde brevet ind i bogen var Enrico, Minas fætter, hvis klæder ligner Godvinos.
   Gæsterne beder Aroldo fortælle om sine oplevelser i Palæstina, men i stedet fortæller Aroldo om bogen og brevet. Han tager bogen og beder Mina om nøglen. Da hun ikke vil give ham den, ødelægger han låsen. Brevet falder ud, men Egberto samler det op og river det straks i små stykker. Aroldo bliver rasende og i den almindelige forvirring beordrer Egberto Godvino til at møde sig senere på kirkegården.

2.Akt:
Borgens gamle kirkegård. Til højre ligger en kirke og til venstre kan borgen skimtes. Det er aften.
   Mina beder ved sin moders grav i måneskinnet. Godvino kommer ind og erklærer hende sin kærlighed, men hun vil ikke have noget med ham at gøre og forbander ham i sin moders navn, hvis grav han vanhelliger. Godvino vil imidlertid ikke høre efter og nægter pure at forlade hende.
   Egberto kommer ind med to sværd. Han sender Mina væk og udfordrer Godvino. Godvino afslår udfordringen, idet han bruger Egbertos høje alder som undskyldning.  Egberto tirrer ham for at få ham til at slås, og til sidst lykkes det da også. Ord som uværdig og kujon har ingen effekt, men da Egberto kalder ham bastard bliver han hvidglødende af raseri, og duellen er i gang.
   I dette øjeblik ankommer Aroldo. Han bliver vred over at de således besudler et helligt sted med deres kamp og forlanger at de straks skal stoppe. De vil gå et andet sted hen for at kæmpe til døden, men det vil Aroldo ikke høre tale om. Han træder imellem dem og opfordrer Godvino, som den yngste, til at lægge sværdet bort og stikke på næven, hvorefter han tager sværdet fra ham og trykker hans hånd.
   Da Egberto ser Aroldo trykke Godvinos hånd rabler det for ham: "Trykker du den mands hånd, som du har bedraget?" Råber han rasende til Godvino. Dette får naturligvis Aroldo til at spidse ører. Han forlanger en forklaring.
   I det samme kommer Mina tilbage. Hun ser sin fader og Aroldo med sværd over for den ubevæbnede Godvino og beder om nåde for ham. Dette øger Aroldos mistænksomhed og han beder hende benægte at hun har været ham utro. Det kan Mina naturligvis ikke, så Aroldo kaster sig over Godvino og tvinger ham til at kæmpe med sig.
   Nu kommer Briano ud af kirken og forsøger at berolige Aroldo ved at minde ham om Guds kærlighed og om hans løfter som korsridder og hans kristne pligt til at tilgive sine fjender. Godvino benytter lejligheden til at stikke af. Aroldo forsøger at besinde sig, men hans sind er så forfærdeligt i oprør at han falder i afmagt på kirkegården.

3.Akt:
Et værelse på borgen.
Godvino er flygtet, og Egberto, der nu ikke længere vil kunne fjerne pletten fra sin families ære, overvejer selvmord. Han skal netop til at sluge indholdet fra sin giftring, da Briano kommer ind og fortæller at Godvino er på vej. Aroldo har fået fat i ham og ønsker et møde med ham på borgen.
   Egberto bliver lykkelig. Her er hans chance for at kæmpe mod Godvino. Han sværger at kun en af dem vil forlade borgen i live, hvorefter han styrter ud.
   Aroldo og Godvino kommer ind. Godvino er nu parat til at give Aroldo en hvilken som helst satisfaktion. Aroldo ønsker imidlertid ikke længere at slås mod Godvino. Han stiller et spørgsmål: Hvis nu Mina var fri, hvad ville Godvino så helst have - Sin frihed eller hende? Godvino finder spørgsmålet alt for hypotetisk, så Aroldo beordrer ham til at vente i et tilstødende lokale, og lytte mens han taler med Mina.
   Aroldo sender nu bud efter Mina, og da hun kommer fortæller han hende at han har arrangeret en skilsmisse. Han giver hende papirerne som han allerede har underskrevet, og forlanger at hun også skal skrive under. Mina beder for sig, men da Aroldo er iskold og utilnærmelig gør hun det, og erklærer ham derefter sin kærlighed.
   Pludselig kommer Egberto ind med et blodplettet sværd i hånden. Han har dræbt Godvino. Briano kommer straks efter og tager Aroldo med til kirken hvor de vil søge tilflugt fra dette ondskabens hus. Mina bliver alene tilbage og beder himlen om tilgivelse.

4.Akt
Nogle år senere, i Skotland, ved Loch Lomonds bredder.
   Aroldo og Briano lever afsondret fra verden i en beskeden hytte. Solen er netop ved at gå ned og man hører de lokale jægere og bønder synge en takkesang for en veloverstået dag. Aroldo betror Briano at han misunder dem deres lykkelige, ukomplicerede liv. Selv bærer han rundt på en sorg i sit hjerte: Han burde hade sin troløse kone, men elsker hende stadig. En landsbykirkeklokke ringer til aftenbøn, og Aroldo og Briano knæler ned for at bede hvorefter de går ind i deres hytte.
   Det bliver mørk nat. En voldsom storm bryder løs og en lille båd kommer i havsnød ude på søen. I båden er Egberto og Mina, drevet i eksil på grund af hjemlige fejder. Landsbyboerne løber til og redder dem. De råder dem til at søge tilflugt i hytten hos de to hellige eneboere.
   Egberto banker på og bliver budt velkommen. Det varer imidlertid ikke mange sekunder før Aroldo og Mina har genkendt hverandre.
Aroldo er chokeret. Han har forladt verden og lever her i ødemarken for at glemme, og så lander minsandten lige netop hende, han ville glemme, på hans eget dørtrin midt om natten.
   Aroldo vil jage hende væk. Han ønsker ikke det oprør der nu raser med fornyet kraft i hans indre,. Mina er instillet på at gå, det eneste hun ønsker, og som hun mener må være Herrens vilje med at lade hende strande netop her, er et håb om at være tilgivet når hun, ad åre, dør af sorg.
   Egberto mener ikke Aroldo kan være bekendt at jage dem bort. Selvom Mina ikke længere er hans hustru, er hun jo dog stadig Egbertos datter.
   Også Briano blander sig nu. Han minder Aroldo om, at kun den der er uden skyld skal kaste den første sten.
   Under dette pres bryder Aroldos stålsatte vilje sammen. Aroldo og Mina kaster sig i hinandens arme.
   Kærlighedens himmelske lov har sejret.