Verdis operaer

Luisa Miller
Libretto: Salvatore Cammarano

- efter Friedrich Schillers tragedie, Kabale und Liebe.
 
 

Uropført d. 8/12 1849 på Teatro San Carlo i Napoli

Handlingen foregår i en landsby i Tyrol, i første halvdel af sekstenhundredetallet.

Personerne er:
 

Miller pensioneret soldat, enkemand baryton
Luisa Miller hans datter sopran
Grev Walther - bas
Rodolfo grevens søn tenor
Federica d'Ostheim hertuginde, grevens niece mezzo
Wurm grevens forvalter bas
Laura en pige fra landsbyen mezzo
- en bonde tenor

1.Akt
Kærlighed

-scene 1:
I landsbyen, udenfor Millers hus. Det er en dejlig forårsmorgen.
   Hele landsbyen er samlet for at ønske Luisa tillykke med fødselsdagen.
Luisa er glad for deres hyldest, men der mangler en vigtig person, Carlo.
Hendes fader er bekymret over at hun er blevet forelsket i denne fremmede, men Luisa forsikrer ham om at Carlo har en ædel karakter.
   Endelig kommer Carlo, med blomster, og de erklærer hinanden deres kærlighed, af og til afbrudt af Miller, der kommer med mistænksomme bemærkninger.
   Alle går nu i kirke, men Miller bliver holdt tilbage af Wurm, grevens forvalter. Wurm har hørt Carlo og Luisa, og minder Miller om, at han jo allerede selv har anholdt om Luisas hånd. Miller siger at han ikke vil tvinge sin datter. Wurm bliver rasende og fortæller at Carlo i virkeligheden er Rodolfo, søn af grev Walther, der hersker over hele landsbyen. Den gamle mands værste mistanker er bekræftede.

- scene 2:
En sal i grev Walthers borg.
   Wurm har netop fortalt sin herre om Rodolfos forelskelse. Greven sender ham afsted for at hente Rodolfo; derefter reflekterer han over, hvor stædigt Rodolfo går imod de planer, der er til hans eget bedste. Da Rodolfo kommer fortæller han ham at han har sendt bud efter Rodolfos kusine og barndomsven, Federica d'Ostheim, som nyligt er blevet enke. Han ønsker at Rodolfo skal gifte sig med hende.
   Rodolfo når ikke at protestere før Federica ankommer med hele sit følge. Snart er Rodolfo og Federica alene. De mindes deres barndom, og Rodolfo, der mener at han kan stole på Federicas venskab, betror hende sine kærlighedsproblemer. Federica, som er forelsket i ham, bliver imidlertid såret over at høre at Rodolfo hellere end at sværge hende troskab, vil tage sit eget liv, og erklærer rasende at hun så sandelig ikke er til sinds at opgive ham uden kamp.

- scene 3:
Et rum i Millers hus.
   I det fjerne høres støjen fra et jagtselskab. Luisa venter på sin Carlo, som har lovet at forlade selskabet for at besøge hende. Miller kommer ind og fortæller hende hvem Carlo i virkeligheden er. Han sværger at hævne sig på den hensynsløse forfører.
   Rodolfo ankommer netop i tide til at høre dette, Han sværger at han vil gifte sig med Luisa og fortæller at han kender en hemmelighed som nok skal få krammet på hans fader.
   Nu ankommer greven med bevæbnede mænd. Han beskylder Miller og hans datter for at konspirere, med det formål at indfange Rodolfo, og beordrer dem arresteret. Luisa falder på knæ for greven, men Miller rejser hende op og forbyder hende at knæle for en, der godt nok ligner et menneske, men åbenbart har et vildt dyrs hjerte.
   Rodolfo forsøger på alle måder at få sin fader til at opgive sit forehavende. Han truer greven med sit sværd, han truer med at gå i fængsel selv, og endelig truer han med at dræbe Luisa, fremfor at udsætte hende for denne ydmygelse.
   Intet af dette synes at påvirke greven, så Rodolfo må gribe den sidste desperate udvej for at redde sin elskede. Han truer med at afsløre, hvordan hans fader blev greve, medmindre Luisa og hendes fader går fri.
Det virker. Grev Walther bliver rædselsslagen og trækker sig tilbage.

2.Akt
Intriger:

- scene 1:
Et rum i Millers hus.
   Luisa er alene i huset, da nogle venner kommer og fortæller at de har set hendes fader blive ført til borgen under svær bevogtning. Wurm kommer til, hvilket får dem til at skynde sig bort.
   Wurm fortæller Luisa at hendes fader er blevet arresteret og dødsdømt for at have fornærmet greven. Den eneste måde hun kan få ham fri, er ved at skrive et brev som han vil diktere hende. I brevet står der at hun aldrig har elsket Rodolfo, men derimod elsker Wurm og vil løbe bort med ham. Luisa kan ikke få sig til at underskrive sådan et brev. Hun beder Gud om barmhjertighed, men Wurm er ubøjelig, hendes fader vil dø, hvis ikke hun gør det. Hun skriver under og giver brevet til Wurm, mens hun raser over hans ondskabsfuldhed. Nu må hun trøste sig ved tanken om at få sin fader tilbage igen.
   Wurm forklarer at der er endnu en betingelse, hun må opfylde for at få faderen hjem. Hun skal komme til slottet og forklare hertuginden at hun elsker Wurm. Det lover hun. Wurm har endnu ikke opgivet tanken om at vinde hendes hjerte.

- scene 2:
Et værelse i grevens borg.
  Greven ruger stadig over sin søns ulydighed, da Wurm kommer ind og rapporterer at brevet er skrevet og vil falde i hænderne på Rodolfo. Walther fortæller om Rodolfos trussel, som afholdt ham fra at arrestere Luisa.
   De to mænd genkalder sig hvordan de myrdede den tidligere greve, Walthers fætter, som ville gifte sig, og dermed true Rodolfos arveret. Alle troede han var blevet overfaldet af ukendte stimænd, men Rodolfo selv fandt den døende mand og hørte den virkelige historie af hans egen mund.
   Wurm er rædselsslagen, men greven lover ham beskyttelse så længe han kan give den. Ellers må de gå på skafottet sammen.
   Nu kommer Federica ind, og Luisa bliver straks efter lukket ind ad en hemmelig dør. Wurm vrider alle de rigtige svar ud af hende: Ja, hun er forelsket i Wurm og opgiver alle krav på Rodolfo. Federica finder det svært at tro, at Luisa skulle være den beregnende heks hun har fået beskrevet, og stiller Luisa meget direkte spørgsmål. Det lykkes imidlertid for Luisa at holde masken og dermed redde sin faders liv.

- scene 3:
I borghaven.
   Rodolfo har netop fået Luisas brev af en bonde, som hævder at hun har bedt ham overbringe det til Wurm. Rodolfo sender manden ud for at finde Wurm, og mens han venter på forvalteren, mindes han bittert de lykkelige stunder han har haft sammen med pigen, som han nu tror har svigtet ham.
   Wurm kommer. Rodolfo viser ham brevet og fremdrager i det samme to pistoler og udfordrer ham til duel. Wurm affyrer panisk sin pistol i luften og løber væk.
   Lyden af skud får grev Walther og hans folk til at skynde sig til stedet. Greven kommer angiveligt for at fortælle sin søn, at han ikke længere forbyder forbindelsen med Luisa. Som svar trækker Rodolfo brevet frem. Greven lader overrasket, og foreslår så at Rodolfo, som hævn, skal gifte sig med sin kusine.
   Rodolfo erklærer at fra nu af er det ham ligegyldigt om han skal giftes eller begraves. Greven og hans folk forsøger at trøste ham, men deres ord har ingen virkning.

3.Akt
Gift:

Et rum i Millers hus.
   Laura og hendes venner forsøger at trøste Luisa, som sidder og skriver et brev. Det er aften, og man kan se lysene i den nærliggende kirke, hvor Rodolfo, netop nu, skal giftes med Federica. Pigerne trækker sig tilbage da Miller kommer hjem fra fængselet og omfavner sin datter. Han ved hvilket offer hun har måttet bringe for at få ham fri, og han er bekymret over hendes ro. Han læser over hendes skulder og bliver skrækslagen over brevets indhold: Det er til Rodolfo, og beder ham møde hende i graven.
   Hun prøver at forklare sin fader hvor meget hun længes efter døden, men Miller er rystet. Han forsøger at overtale hende til at leve videre for hans skyld, eftersom hun er den eneste han har. Det lykkes. Luisa river brevet i stykker, og fader og datter gør sig klar til at forlade deres landsby, vandre ud i det blå og leve af tiggeri.
   Miller trækker sig tilbage for at sove lidt inden afrejsen. Luisa vil bede en sidste bøn i det hjem hun aldrig skal se igen. Mens hun er således beskæftiget kommer Rodolfo stille ind. Han hælder gift i en kop der står på bordet.
   Luisa lægger mærke til ham, og han konfronterer hende straks med brevet, og spørger om hun virkelig har skrevet det. Hun svarer ja, med svigtende stemme. Rodolfo klager over tørst, og drikker af koppen, der står på bordet, hvorefter han siger at vandet er bittert. Det kan Luisa selvfølgelig ikke forstå, så hun tager også en slurk af koppen.
   Rodolfo forbander hende og bryder derefter grædende sammen. Hun forsvarer sig ikke, men trøster ham og siger at han har mere grund til at sørge, end at være vred. Det er han nu stadig. Han fortæller hende at de begge har drukket gift, og besværger hende til at fortælle om hun virkelig elsker Wurm. Luisa, der nu er løst fra sin ed, fortæller alt. Rodolfo overvældes af skyldfølelse og forbander sin fader.
   Miller kommer ind og bliver ked af at se Rodolfo, men rædselsslagen, da Luisa fortæller ham at hun er døende. Miller sørger, og trøster Luisa, Rodolfo trygler om tilgivelse, mens han mærker sin egen død nærme sig, Luisa beder om sin faders velsignelse og Rodolfos hånd i døden.
   Netop som Luisa dør kommer greven, Wurm, og grevens folk ind. Rodolfo, der selv er på dødens tærskel, har endnu kræfter til at trække sit sværd og gennembore Wurm, med ordene: "modtag døden som straf, onde mand." Til sin fader siger han: "...og her skal du se din straf...", hvorefter han synker død om ved siden af Luisa, for sin faders fødder.
Historien er genfortalt på dansk af
Anne-Catrine
INDEX