Verdis operaer

Jérusalem
Revideret, fransk udgave af
I lombardi alla prima crociata.
Libretto: Alphonse Reyer og Gustave Vaëz

- efter Soleras libretto til I lombardi.
 
 

Uropført d. 26/11 1847  på Paris Opéra

Handlingen finder sted i slutningen af det 11.århundrede (1096-99) i Toulouse og Palæstina.
Det første korstog, under ledelse af Godefroy de Bouillon, indtog Jerusalem i 1099.

Personerne er:
 

Greven af Toulouse - baryton
Roger grevens broder bas
Hélène grevens datter sopran
Isaure hendes selskabsdame sopran
Emiren af Ramla - bas
Gaston vicomte af Béarn tenor
Raymond Gastons tjener tenor
- en soldat bas
en pavelig ambassadør bas
- emirens officer tenor

1.Akt:
I greven af Toulouse's palads.
   De unge elskende, Gaston og Hélène tager afsked med hinanden. Gaston skal på korstog med Hélènes fader, greven. Han lover at forsone sig med greven, selvom denne har dræbt hans fader.
   Gaston går. I stedet kommer Isaure, Hélènes selskabsdame, og sammen beder de for Gastons sikkerhed i det fremmede.
   Damerne går, og det bliver morgen.
   Hele grevens hof kommer til stede. Greven erklærer offentligt at han velsigner forbindelsen mellem Gaston og Hélène. Alle glæder sig, undtagen grevens broder, Roger, der selv er forelsket i Hélène. Han går sin vej for at lægge skumle planer.
   En pavelig udsending kommer nu med grevens officielle pavelige udnævnelse til leder af korstoget. Greven tager udnævnelsen til efterretning, og aftager sin hvide kappe, som han giver til Gaston.
   I mellemtiden lider Roger alle jalousiens kvaler. Han hyrer en lejemorder til at tage livet af Gaston. Han instruerer morderen grundigt. Det er den af officerne der ikke bærer hvid kappe der skal dræbes.
   Han fryder sig ved tanken om at Hélène snart bliver hans.
   Snart forlyder det, at greven er blevet stukket ned. Morderen tog fejl fordi greven jo havde givet Gaston sin kappe. Han bliver pågrebet, men tro mod sin herre angiver han Gaston som den der bestilte mordet.
   Hoffet, der i forvejen undrede sig over det pludselige venskab mellem de to fjender, tror ham, og Gaston dømmes fredløs.
   Den virkeligt skyldige, Roger, opfyldes af anger.

2.Akt - scene 1:
Bjergene i Palæstina nær Ramla.
Der er gået fire år.
   Roger, der bittert har fortrudt sin handling, er blevet eneboer og lever kummerligt i denne barske ørken, for at sone sin synd. Han sværger at han vil dø, så snart han har set den hellige grav erobret fra muslimerne.
   Han hjælper en tørstende kristen, der kommer forbi hans hule. Det viser sig at være Raymond, Gastons tjener, der fortæller ham at der lige i nærheden er mange andre pilgrimme, tæt ved at dø af tørst. Roger skynder sig afsted for at hjælpe, men efterlader Raymond, for at han kan komme til kræfter.
   Mens Roger er borte kommer Hélène og Isaure til eneboerhulen. Hélène vil spørge den hellige eneboer om han har hørt noget til Gaston. Hun genkender Raymond, der kan berette at Gaston lever, men er fange hos emiren af Ramla. Hun skynder sig afsted for at finde ham.
   Roger vender tilbage med de nødstedte pilgrimme, og kort efter når også korstoget frem til hulen. Roger genkender, til sin store forbavselse, sin broder, greven, som korsriddernes leder. Han blev åbenbart alligevel ikke dræbt for fire år siden.
   Selv bliver han dog ikke genkendt, men slutter sig, sammen med de øvrige pilgrimme, til korstoget, der drager videre mod Ramla og Jerusalem.

2.Akt - scene 2:
Emirens palads i Ramla.
   Emiren får besked om at en kristen kvinde er blevet pågrebet i byen. Han beslutter at føre hende sammen med sin kristne fange for således at finde ud af hvad de kristne har i sinde.
   Gaston savner Hélène. Da hun pludselig kommer ind, bliver han selvfølgelig henrykt, men  trods gensynsglæden er de begge klar over at deres situation er temmelig desperat. De aftaler at flygte når nu korsfarerne snart angriber byen.
   Deres samtale er jo imidlertid blevet overhørt, de bliver skilt ad og der bliver således ikke noget af flugten.

3.Akt - scene 1:
Haremshaven ved paladset i Ramla.
Haremsdamerne synger og der underholdes med ballet.
   Hélène, der nu er en del af emirens harem, kommer ud i haven. Hun er ensom og ulykkelig.
   Gaston slutter sig til hende. Han har benyttet sig af korsriddernes angreb til at flygte fra sit eget fængsel.
   Deres genforening bliver kort. Nu kommer nemlig korsridderne ind i haremshaven. Gaston bliver taget til fange, og greven bebrejder sin datter at hun har fraterniseret med hans dødsfjende.

3.Akt - scene 2:
Et torv i Ramla.
   Gaston, der stadig bedyrer sin uskyld, tvinges til at gå med i sit eget begravelsesoptog. Han får at vide at han vil blive henrettet uden for Jerusalems mure, men først skal han fratages alle titler og æresbevisninger.
   Gaston beder sine tidligere venner om at dræbe ham straks, uden denne vanære, men forgæves. En herold tager hans rustning af ham styk for styk, mens han for hver del råber: "Denne hjelm / dette skjold / dette sværd osv. tilhører en forræderisk og illoyal ridder!"
"Det er løgn!" råber Gaston desperat, mens ridderne råber forbandelser og pilgrimmene reciterer en dyster latinsk salme.

4.Akt - scene 1:
Udkanten af korsriddernes lejr, nær Jerusalem.
   Mens korsridderne omkring ham beder om Guds beskyttelse og hjælp i den forestående strid, beder Roger, der er svært plaget af skyldfølelse, om at måtte dø i kampen.
   Han bliver bedt om at trøste en stakkels synder, der kun har få timer at leve, før han skal dø for sine forbrydelser, og finder sig, til sit store ubehag, ansigt til ansigt med Gaston, der afventer sin henrettelse for den forbrydelse han selv har begået. Værre bliver det da Hélène også kommer for at tage afsked.
   Roger lover dem at den virkeligt skyldige nok skal blive straffet, men det trøster ikke meget. Hélène er ulykkelig over at skulle miste sin elskede, og det der plager Gaston mest, er at han skal dø uden at kæmpe for den hellige by. Så i stedet for at bede for fangens sjæl, slipper Roger ham fri og forsyner ham med våben, hvorefter han sender ham afsted for at erobre den hellige grav.

4.Akt - scene 2:
Greven af Toulouse's telt.
   Slaget er vundet. Blandt de riddere som kommer løbende ind med erobrede muslimske standarder, er en som beholder sit visir lukket. "Du, der var den første til at plante vort flag i den Hellige By, hvad er dit navn?"
  "Det har I ødelagt," svarer Gaston, " bræk dette sværd og før mig til henrettelsespladsen."
   "Stop!" råber Roger, som netop i dette øjeblik kommer til, dødeligt såret. "Straf ikke en uskyldig mand for en forbrydelse som jeg, Roger, din broder, har begået. Giv mig din velsignelse før jeg dør, så Gud vil tilgive mig."
   Endnu en bøn har han, inden han dør af sine sår. Det er at skue ud over den hellige stad en sidste gang. Man åbner teltet så han kan se korsfarernes banner vaje for brisen over Jerusalem, og Roger dør mens alle synger en sejrshymne.
 

Historien er genfortalt på dansk af
Anne-Catrine
INDEX