I vespri
siciliani
egl. Les Vêpres
Siciliennes
Siciliansk
vesper
Libretto:
Eugène
Scribe og Charles Duveyrier.
- Librettoen
er en ændret version af Le Duc d'Albe, som Scribe solgte til
Donizetti i 1839. Denne opera blev imidlertid først uropført
i 1882 - altså næsten 30 år efter Verdis opera.
|
Personerne
er:
Guido di Monforte | fransk guvernør på Sicilien | baryton |
Arrigo | ung siciliansk frihedskæmper | tenor |
Hertuginde Elena | søster til grev Federigo af Østrig, frihedskæmper | sopran |
Giovanni da Procida | siciliansk oprørsleder | bas |
Ninetta | Elenas pige | alt |
Danieli | Ninettas forlovede | tenor |
De Bethune | fransk officer | bas |
grev Vaudemont | fransk officer | bas |
Tebaldo | fransk soldat | tenor |
Roberto | fransk soldat | bas |
Manfredo | en sicilianer | tenor |
1.Akt:
Torvet
i Palermo - med guvernørens palads og en kaserne til de franske
soldater.
Nogle fordrukne franske soldater synger deres hjemlands vemodige sange
mens sicilianerne harmfuldt ser til og mumler hadefuldt om hævn.
De
Bethune og Vaudemont kommer ud af kasernen. De advarer soldaterne, der
kaster lystne blikke på de sicilianske kvinder, om at sicilianske
ægtemænd er jaloux af naturen.
Hertuginde Elena kommer ud på torvet. Hun er søster til Federigo
af Østrig, der er blevet henrettet som fjende af staten (den franske).
Hun er sørgeklædt fordi hun netop har været i kirke
og bede for hans sjæl på årsdagen for hans død.
De drukne soldater forlanger at hun skal synge for dem, og det går
hun overraskende nok med til. Tilsyneladende synger hun om søfolkenes
mod i kamp med havet, men sangen bliver snart til en ophidsende caballetta,
der ansporer folk til at tage deres skæbne i egen hånd.
Uroen breder sig, sicilianerne er på nippet til at kaste sig over
de franske soldater, men i det samme kommer guvernøren - Monforte
- ubevæbnet, ud af guvernørpaladset, og dette har en
meget afkølende effekt på gemytterne. Mængden spredes
hastigt og Elena står alene tilbage sammen med sine tjenestefolk,
Ninetta og Daniele. Monforte begynder langsomt at stige ned ad sin trappe.
Nu kommer Arrigo styrtende ind. Elena havde ikke ventet at se ham, for
han var blevet arresteret og sad i fængsel, men er ganske overraskende
blevet frifundet. Han fortæller Elena at han tilfældigt må
være rendt ind i en retfærdig dommer, som turde frifinde ham
på trods af guvernøren.
Monforte
blander sig i samtalen og begynder at skændes med Arrigo om, hvorvidt
guvernøren er ond eller ej. Derefter giver han sig til kende og
fortæller at det var på hans udtrykkelige ordre, Arrigo blev
frifundet.
Så
sender han Elena væk og giver sig til at udspørge Arrigo,
der svarer villigt nok på spørgsmålene, men atter understreger
at han hader guvernøren. Alligevel tilbyder Monforte ham at gå
i fransk krigstjeneste, et tilbud Arrigo indigneret afviser. Som svar på
guvernørens advarsel om ikke at have noget med Elena at gøre,
skynder han sig direkte ud for at finde hende.
2.Akt:
Stranden
nær Palermo.
Giovanni da Procida vender hemmeligt hjem fra eksil for igen at lede de
sicilianske patrioter. Han hilser sit fædreland og opildner sine
følgesvende til at befri deres land. Så sender han dem afsted
og hilser Elena og Arrigo, som er kommet for at mødes med ham.
Samme aften skal der være fælles forlovelsesfest for Palermos
unge par i et nærliggende kapel. Det vil være en god lejlighed
til at starte et oprør. Arrigo melder sig frivilligt til at hjælpe
Procida med at arrangere dette. Procida går, og Arrigo og Elena
bliver alene. Arrigo erklærer Elena sin kærlighed. Hun lover
ham til gengæld sin, hvis han vil hævne hendes broder.
Nu dukker de Bethune op. Han har et brev til Arrigo. Monforte inviterer
ham til bal i guvernørpaladset. Da Arrigo hånligt afviser
invitationen bliver han straks arresteret og ført væk, mens
den chokerede Elena ser til. Procida kommer tilbage og Elena fortæller
hvad der er sket.
De unge par, heriblandt Ninetta og Daniele samles til forlovelsesfesten.
Mens de danser tarantel kommer Roberto, Tebaldo og nogle andre franske
soldater. De beundrer kvinderne, og opmuntret af Procida blander de sig
med de unge og bortfører til slut de unge kvinder. Elena rører
de ikke, hun er jo sammen med Procida som er soldaternes gode ven. Efter
at kvinderne er blevet slæbt væk håner Elena og Procida
de unge mænd fordi de ikke kunne forsvare deres kvinder.
Følelserne bringes yderligere i kog ved synet af en båd med
franske officerer og deres sicilianske kvinder, der synger en barcarole,
på vej til guvernørens bal. Sicilianerne vil have hævn.
Procida fortæller dem om sin plan - at dræbe Monforte ved ballet,
og dermed starte oprøret.
3.Akt
- scene 1:
Monfortes
kontor.
Guvernøren tænker tilbage på den kvinde, der forlod
ham for mange år siden. Fra sit dødsleje har hun sendt ham
et brev der afslører at Arrigo er hans søn.
De Bethune kommer ind og rapporterer om Arrigos arrestation. Monforte beordrer
ham bragt til sig. Mens han venter, reflekterer han over tomheden i sit
hjerte, og sin længsel efter en søns kærlighed. Arrigo
kommer ind. Han er forundret over at blive behandlet så venligt,
men kommer ikke til at vente længe på forklaringen - den frygtelige
sandhed - guvernøren er hans far.
Arrigo bliver svimmel ved tanken om hvad denne forfærdelige afsløring
vil indebære - herunder tabet af Elena. han fornægter sin fars
kærlighed og styrter ud, idet han anråber sin mor i himlen
om at bede for ham.
3.Akt
- scene 2:
En
pragtfuld balsal i paladset.
Guvernørens
gæster er kommet. Nogle af dem bærer masker. I forsamlingen
befinder sig også Arrigo, Elena og Procida. Monforte kommer ind,sætter
sig på ærespladsen og giver tegn til at festen skal starte.
Den begynder med balletten,
4.Akt:
En
fængselsgård.
Arrigo har fået tilladelse til at besøge sine tidligere venner
i fængslet. Han er dybt ulykkelig og beder til at Elena vil tilgive
ham. Hun bliver ført ind, og besvarer i starten Arrigos bønner
med hånlig afvisning. Han er jo forræder. Men da Arrigo fortæller
hende sandheden om sin far bliver Elena blødgjort, hun har medlidenhed
med, Arrigo og er lettet over at hun nu ikke længere skal hade ham.
På den anden side kunne hun jo umuligt gifte sig med sønnen
af sin broders morder, så det bedste vil være at dø
ved hinandens side.
Så bliver Procida ført ind. Han fortæller Elena om et
skib der er ankommet med guld og våben om bord, og raser over skæbnen,
der forhindrer ham i at deltage i det kommende oprør. Han vil ikke
lytte til nogen forklaringer fra Arrigos side.
Nu kommer Monforte og giver ordre til Elenas og Procidas øjeblikkelige
henrettelse. Arrigo beder om at måtte dø sammen med dem, men
Monforte minder ham om hvis søn han er, og dette hensætter
Procida i fortvivlelse. Den sicilianske sag er tabt, mener han. Arrigo
er ikke værdig til at dø sammen med ham og Elena. Procida
og Elena siger verden farvel. Monforte sværger at rydde øen
for oprørere, mens Arrigo helt har mistet gejsten, nu hvor han skal
se sin elskede dø for fædrelandet. Han trygler sin fader om
nåde for sine venner. Monforte svarer at han vil benåde dem
hvis Arrigo vil kalde ham far. Arrigo tøver. Elena og Procida foretrækker
døden frem for dette alternativ.
De føres til skafottet under munkesang. Arrigo prøver at
følge dem, men holdes tilbage af Monforte. Til sidst, da bøddelen
griber fat i Elena, kan Arrigo ikke klare mere. Han råber "O Padre",
hvorefter Monforte lykkeligt holder ord og benåder fangerne, ligesom
han bestemmer at Elena og Arrigo skal giftes den selv samme aften, som
en fredsskabende foranstaltning. Først vil Elena ikke, men Procida
overtaler hende. Han har sine egne skumle planer med brylluppet.
5.Akt:
I
guvernørpaladsets have. Fra haven kan man se en nærliggende
kirke.
Gæster
fejrer den lykkelige begivenhed. Elena kommer ind i sin brudekjole, og
takker for blomsterne. Arrigo kommer nu også. Han er lykkelig og
glæder sig til sit bryllup. De er meget forelskede.
Arrigo går ind for at tale med sin far og i det samme kommer Procida
for at tale med Elena. Han skræmmer livet af hende med sin plan om
at bruge bryllupsklokken som signal til oprør og massakre på
de intetanende franskmænd.
Arrigo kommer tilbage - han kan ikke forstå hvad der pludselig er
i vejen med Elena, der er helt ved siden af sig selv. Hun beslutter at
den eneste måde at hindre massakren uden at røbe Procida,
er at nægte at gennemføre brylluppet. Derfor meddeler hun
Arrigo, at en forbindelse imellem dem er umulig fordi hans fader har dræbt
hendes broder.
Procida bliver chokeret og rasende, Arrigo ulykkelig og skuffet. Da hans
fader i det samme kommer ud i haven klager han sin nød til ham.
Monforte tager imidlertid ikke Elenas vægring alvorligt, men lægger
straks hendes hånd i Arrigos og beordrer ringning med bryllupsklokken.
På det aftalte signal sværmer bevæbnede sicilianere ind
fra alle sider og kaster sig over Monforte og de øvrige franskmænd,
mens de skriger på hævn.