Verdis operaer

I vespri siciliani
egl. Les Vêpres Siciliennes
Siciliansk vesper
Libretto: Eugène Scribe og Charles Duveyrier.

- Librettoen er en ændret version af Le Duc d'Albe, som Scribe solgte til Donizetti i 1839. Denne opera blev imidlertid først uropført i 1882 - altså næsten 30 år efter Verdis opera.
 
 

Uropført d.13/6 1855 på Opéra Paris
.
Operaen handler angiveligt om sicilianernes massakre på den franske besættelsesmagt, der fandt sted d.30/3 1282.
Men da den samtidig bygger på Le Duc d'Albe, der handler om et attentatforsøg i Flandern i femtenhundredetallet, skal man sikkert ikke tage de historiske facts alt for alvorligt.

Personerne er:
 

Guido di Monforte fransk guvernør på Sicilien baryton
Arrigo ung siciliansk frihedskæmper tenor
Hertuginde Elena søster til grev Federigo af Østrig, frihedskæmper sopran
Giovanni da Procida siciliansk oprørsleder bas
Ninetta Elenas pige alt
Danieli Ninettas forlovede tenor
De Bethune fransk officer bas
grev Vaudemont fransk officer bas
Tebaldo fransk soldat tenor
Roberto fransk soldat bas
Manfredo en sicilianer tenor

1.Akt:
Torvet i Palermo - med guvernørens palads og en kaserne til de franske soldater.
   Nogle fordrukne franske soldater synger deres hjemlands vemodige sange mens sicilianerne harmfuldt ser til og mumler hadefuldt om hævn.
De Bethune og Vaudemont kommer ud af kasernen. De advarer soldaterne, der kaster lystne blikke på de sicilianske kvinder, om at sicilianske ægtemænd er jaloux af naturen.
   Hertuginde Elena kommer ud på torvet. Hun er søster til Federigo af Østrig, der er blevet henrettet som fjende af staten (den franske). Hun er sørgeklædt fordi hun netop har været i kirke og bede for hans sjæl på årsdagen for hans død. De drukne soldater forlanger at hun skal synge for dem, og det går hun overraskende nok med til. Tilsyneladende synger hun om søfolkenes mod i kamp med havet, men sangen bliver snart til en ophidsende caballetta, der ansporer folk til at tage deres skæbne i egen hånd.
   Uroen breder sig, sicilianerne er på nippet til at kaste sig over de franske soldater, men i det samme kommer guvernøren - Monforte -  ubevæbnet, ud af guvernørpaladset, og dette har en meget afkølende effekt på gemytterne. Mængden spredes hastigt og Elena står alene tilbage sammen med sine tjenestefolk, Ninetta og Daniele. Monforte begynder langsomt at stige ned ad sin trappe.
   Nu kommer Arrigo styrtende ind. Elena havde ikke ventet at se ham, for han var blevet arresteret og sad i fængsel, men er ganske overraskende blevet frifundet. Han fortæller Elena at han tilfældigt må være rendt ind i en retfærdig dommer, som turde frifinde ham på trods af guvernøren.
Monforte blander sig i samtalen og begynder at skændes med Arrigo om, hvorvidt guvernøren er ond eller ej. Derefter giver han sig til kende og fortæller at det var på hans udtrykkelige ordre, Arrigo blev frifundet.
Så sender han Elena væk og giver sig til at udspørge Arrigo, der svarer villigt nok på spørgsmålene, men atter understreger at han hader guvernøren. Alligevel tilbyder Monforte ham at gå i fransk krigstjeneste, et tilbud Arrigo indigneret afviser. Som svar på guvernørens advarsel om ikke at have noget med Elena at gøre, skynder han sig direkte ud for at finde hende.

2.Akt:
Stranden nær Palermo.
   Giovanni da Procida vender hemmeligt hjem fra eksil for igen at lede de sicilianske patrioter. Han hilser sit fædreland og opildner sine følgesvende til at befri deres land. Så sender han dem afsted og hilser Elena og Arrigo, som er kommet for at mødes med ham.
   Samme aften skal der være fælles forlovelsesfest for Palermos unge par i et nærliggende kapel. Det vil være en god lejlighed til at starte et oprør. Arrigo melder sig frivilligt til at hjælpe Procida med at arrangere dette. Procida går, og Arrigo  og Elena bliver alene. Arrigo erklærer Elena sin kærlighed. Hun lover ham til gengæld sin, hvis han vil hævne hendes broder.
   Nu dukker de Bethune op. Han har et brev til Arrigo. Monforte inviterer ham til bal i guvernørpaladset. Da Arrigo hånligt afviser invitationen bliver han straks arresteret og ført væk, mens den chokerede Elena ser til. Procida kommer tilbage og Elena fortæller hvad der er sket.
   De unge par, heriblandt Ninetta og Daniele samles til forlovelsesfesten. Mens de danser tarantel kommer Roberto, Tebaldo og nogle andre franske soldater. De beundrer kvinderne, og opmuntret af Procida blander de sig med de unge og bortfører til slut de unge kvinder. Elena rører de ikke, hun er jo sammen med Procida som er soldaternes gode ven. Efter at kvinderne er blevet slæbt væk håner Elena og Procida de unge mænd fordi de ikke kunne forsvare deres kvinder.
   Følelserne bringes yderligere i kog ved synet af en båd med franske officerer og deres sicilianske kvinder, der synger en barcarole, på vej til guvernørens bal. Sicilianerne vil have hævn. Procida fortæller dem om sin plan - at dræbe Monforte ved ballet, og dermed starte oprøret.

3.Akt - scene 1:
Monfortes kontor.
   Guvernøren tænker tilbage på den kvinde, der forlod ham for mange år siden. Fra sit dødsleje har hun sendt ham et brev der afslører at Arrigo er hans søn.
   De Bethune kommer ind og rapporterer om Arrigos arrestation. Monforte beordrer ham bragt til sig. Mens han venter, reflekterer han over tomheden i sit hjerte, og sin længsel efter en søns kærlighed. Arrigo kommer ind. Han er forundret over at blive behandlet så venligt, men kommer ikke til at vente længe på forklaringen - den frygtelige sandhed - guvernøren er hans far.
   Arrigo bliver svimmel ved tanken om hvad denne forfærdelige afsløring vil indebære - herunder tabet af Elena. han fornægter sin fars kærlighed og styrter ud, idet han anråber sin mor i himlen om at bede for ham.

3.Akt - scene 2:
En pragtfuld balsal i paladset.
  Guvernørens gæster er kommet. Nogle af dem bærer masker. I forsamlingen befinder sig også Arrigo, Elena og Procida. Monforte kommer ind,sætter sig på ærespladsen og giver tegn til at festen skal starte. Den begynder med balletten,

De fire årstider .
   Gæsterne er begejstrede. Arrigo befinder sig pludselig ansigt til ansigt med Elena og Procida. De har begge et kulørt silkebånd fæstnet til tøjet som tegn på at de tilhører sammensværgelsen. De fortæller ham om det forestående mord på guvernøren og giver også ham et silkebånd.  Arrigo er dybt chokeret og aner ikke hvad han skal stille op.
   Nu kommer Monforte hen til Arrigo, som prøver at advare ham. Guvernøren kan dog ikke se at der skulle kunne være nogen fare ved hans egen fest, end ikke da Arrigo fortæller om silkebåndene, og endda kan fremvise et.
   Elena stikker efter guvernøren med sin dolk, men Arrigo kaster sig imellem, og Monforte er ikke sen til at beordre alle, der bærer silkebånd, arresteret. De sammensvorne føres bort i lænker. Arrigo får ikke lov at følge dem i fængsel, tværtimod roses han højlydt af guvernøren og de franske officerer. Monforte ser frem til en forsoning med sin søn, der nu står for sine venner som en forræder.

4.Akt:
En fængselsgård.
   Arrigo har fået tilladelse til at besøge sine tidligere venner i fængslet. Han er dybt ulykkelig og beder til at Elena vil tilgive ham. Hun bliver ført ind, og besvarer i starten Arrigos bønner med hånlig afvisning. Han er jo forræder. Men da Arrigo fortæller hende sandheden om sin far bliver Elena blødgjort, hun har medlidenhed med, Arrigo og er lettet over at hun nu ikke længere skal hade ham. På den anden side kunne hun jo umuligt gifte sig med sønnen af sin broders morder, så det bedste vil være at dø ved hinandens side.
   Så bliver Procida ført ind. Han fortæller Elena om et skib der er ankommet med guld og våben om bord, og raser over skæbnen, der forhindrer ham i at deltage i det kommende oprør. Han vil ikke lytte til nogen forklaringer fra Arrigos side.
   Nu kommer Monforte og giver ordre til Elenas og Procidas øjeblikkelige henrettelse. Arrigo beder om at måtte dø sammen med dem, men Monforte minder ham om hvis søn han er, og dette hensætter Procida i fortvivlelse. Den sicilianske sag er tabt, mener han. Arrigo er ikke værdig til at dø sammen med ham og Elena. Procida og Elena siger verden farvel. Monforte sværger at rydde øen for oprørere, mens Arrigo helt har mistet gejsten, nu hvor han skal se sin elskede dø for fædrelandet. Han trygler sin fader om nåde for sine venner. Monforte svarer at han vil benåde dem hvis Arrigo vil kalde ham far. Arrigo tøver. Elena og Procida foretrækker døden frem for dette alternativ.
   De føres til skafottet under munkesang. Arrigo prøver at følge dem, men holdes tilbage af Monforte. Til sidst, da bøddelen griber fat i Elena, kan Arrigo ikke klare mere. Han råber "O Padre", hvorefter Monforte lykkeligt holder ord og benåder fangerne, ligesom han bestemmer at Elena og Arrigo skal giftes den selv samme aften, som en fredsskabende foranstaltning. Først vil Elena ikke, men Procida overtaler hende. Han har sine egne skumle planer med brylluppet.

5.Akt:
I guvernørpaladsets have. Fra haven kan man se en nærliggende kirke.
  Gæster fejrer den lykkelige begivenhed. Elena kommer ind i sin brudekjole, og takker for blomsterne. Arrigo kommer nu også. Han er lykkelig og glæder sig til sit bryllup. De er meget forelskede.
   Arrigo går ind for at tale med sin far og i det samme kommer Procida for at tale med Elena. Han skræmmer livet af hende med sin plan om at bruge bryllupsklokken som signal til oprør og massakre på de intetanende franskmænd.
   Arrigo kommer tilbage - han kan ikke forstå hvad der pludselig er i vejen med Elena, der er helt ved siden af sig selv. Hun beslutter at den eneste måde at hindre massakren uden at røbe Procida, er at nægte at gennemføre brylluppet. Derfor meddeler hun Arrigo, at en forbindelse imellem dem er umulig fordi hans fader har dræbt hendes broder.
   Procida bliver chokeret og rasende, Arrigo ulykkelig og skuffet. Da hans fader i det samme kommer ud i haven klager han sin nød til ham. Monforte tager imidlertid ikke Elenas vægring alvorligt, men lægger straks hendes hånd i Arrigos og beordrer ringning med bryllupsklokken.
   På det aftalte signal sværmer bevæbnede sicilianere ind fra alle sider og kaster sig over Monforte og de øvrige franskmænd, mens de skriger på hævn.

Historien er genfortalt på dansk af
Anne-Catrine
INDEX