Verdis operaer

Il corsaro
Korsaren
Libretto: Francesco Maria Piave

- efter Lord Byrons digt, The Corsair.
 

Uropført d. 25/10 1848 på Teatro Grande i Trieste

Handlingen foregår i begyndelsen af det nittende århundrede - på en ægæisk ø, og i den tyrkiske by, Corone.

Personerne er:
 
 

Corrado en sørøverkaptajn tenor
Medora hans elskerinde sopran
Giovanni en sørøver bas
Seid pashaen af Coron baryton
Gulnara hans favorit sopran
Selimo en af Seids officerer tenor
- en eunuk tenor
- en slave tenor

1.Akt:
En ø i det ægæiske hav.
  En bande pirater synger om sørøvernes frie glorværdige liv. Deres kaptajn, Corrado, ser bifaldende på dem, for han er selv fredløs, en ædel mand, der er i konstant krig med samfundet. Han antyder at hans situation skyldes ulykkelig kærlighed.
   Hans tro drabant, Giovanni, bringer ham et brev fra en græsk spion, en advarsel mod den tyrkiske pasha, Seid. Corrado læser det, og beordrer sine mænd til at gøre sig klar til at sejle samme aften. Han vil selv lede ekspeditionen. Med sine følgesvende som ekko, sværger Corrado hævn over muslimerne.
   Corrados elskede, Medora, sidder alene i et tårn med udsigt over havet. Hun venter på ham. For at fordrive tiden tager hun sin harpe og synger om sine ulykkelige forudanelser. Endelig kommer Corrado, men kun for at fortælle hende at han må forlade hende i nogle dage. Hun er frygteligt bekymret for hans sikkerhed. Hvorfor må han hele tiden forlade hende? Corrado gør sit bedste for at berolige hende, men hun er overbevist om at de aldrig mere skal se hinanden.
   Et kanonskud fra havnen stopper deres afsked. Corrado må afsted.

2.Akt - scene 1:
Et smukt dekoreret rum i pashaens harem.
  Gulnara, pasha Seids yndlingsslavinde, sidder omgivet af haremspiger som synger hendes pris og iklæder hende pragtfulde klæder og kostelige juveler.
   Men Gulnara er ulykkelig. Hun hader sin herre og længes efter friheden. En eunuk kommer ind og meddeler at Seid ønsker hendes tilstedeværelse ved aftenens fest. Gulnara vil komme, men hun insisterer på at hendes piger skal ledsage hende. Til sidst giver hun udtryk for sit håb om at himlen vil afslutte hendes fangenskab.

2.Akt - scene 2:
En sal i paladset.
   Den tyrkiske flåde er samlet i Corons havn, parat til at sejle mod korsarerne. Pasha Seid og hans følge fejrer ekspeditionen med en festlig aften. Seid leder dem alle i en lovsang til Allah.
   En af Seids slaver melder en fattig dervish, som netop er undsluppet fangenskab hos korsarerne. Seid spørger ivrigt efter nyheder om fjenden, men dervishen kan ikke fortælle meget. Han var låst nede i lasten på et sørøverskib og så ingenting. Han blev reddet af en fisker, og nu beder han om pashaens beskyttelse.
   Mens de snakker viser der sig et lysskær i baggrunden. Den tyrkiske flåde står i flammer. Dervishen slår sin hætte og kappe til side, og viser sig at være Corrado, bevæbnet til tænderne.
   Tyrkiske soldater kommer løbende ind, skarpt forfulgt af Corrados folk.
   Flammerne har nu nået haremmet, hvorfra der høres råb om hjælp. Med skæbnesvanger ridderlighed, beordrer Corrado sine mænd til at redde kvinderne. Forsinkelsen giver tyrkerne tid til at samles. Corrado og de fleste af korsarerne bliver taget til fange.
   Agaen, Selim, lænker dem og forsikrer Seid om, at han sagtens kan nå at fange resten. Seid er imidlertid tilfreds med at have fanget lederen. Han truer Corrado med alle mulige slags tortur, mens Corrado trodsigt slynger fornærmelser i hovedet på Seid.
   Gulnara og kvinderne beder om nåde for Corrado.
3.Akt - scene 1:
Pasha Seids værelse i fortet.
Seid har været nødt til at flytte ind i fortet fordi hans palads er brændt ned til grunden. Han sidder og genoplever sin sejr. Han har ikke glemt hvordan Gulnara bad for Corrados liv, og tanken fylder ham med jalousi. Hundreder af skønne kvinder har tragtet efter hans kærlighed, men den eneste han bryder sig om, lader til at være forelsket i hans værste fjende. Hvis det virkelig skulle passe, vil det blive værst for hende. Men hvordan skal han finde ud af det? Han sender bud efter Selim og beordrer Gulnara hentet. Selim skal også sørge for forberedelserne til Corrados henrettelse, som skal finde sted under de værste pinsler, næste dag.
   Efter at Selim er gået, får Seid et anfald af vild skadefryd ved tanken om henrettelsen. Så ankommer Gulnara. Hun starter med at lykønske Seid med hans sejr. Men, fortsætter hun, ville det ikke være klogt at beholde Corrado som fange i stedet for at henrette ham. Så ville Seid kunne forlange en ufattelig løsesum. Men Seid vil ikke undvære sin hævn, end ikke for alle juvelerne i sin krone. Han lader sig heller ikke narre af Gulnara. Han ved nu at hun er forelsket i Corrado. Han lover hende ydmygelser og det mest fornedrende slaveri, og stormer ud. Gulnara på sin side, beslutter sig til at tage hævn.

3.Akt - scene 2:
I fortets fangkælder.
   Corrado ligger i lænker. Han bekymrer sig ikke om udsigten til tortur og død, men han frygter at nyheden om hans endeligt vil dræbe Medora. Han falder i søvn, men vågner da Gulnara kommer ind. Hun forsikrer ham om at hun ikke er et spøgelse, men en af dem hvis liv han har reddet, og som til gengæld vil redde ham. Hun kunne tænke sig at Corrado skulle dræbe Seid, og viser ham den kniv, hun har medbragt. Hun har bestukket vagterne og har et skib parat, der kan bringe dem bort fra Coron.
   Corrado nægter imidlertid at have noget med planen at gøre, han har tabt - og må dø, og noget så lavt som knivmord vil han ikke befatte sig med. På spørgsmålet, om han da ikke frygter morgendagens rædsler, svarer han, at han ikke er bange for sin egen skyld, men tænker på en engel som vil sørge.
   Gulnara er ked af at han allerede har en kæreste og synes han er frygteligt stædig. Hun tager en hurtig beslutning og skynder sig væk.
   Corrado er igen alene. Et voldsomt uvejr raser udenfor. Forgæves beder han om at fortet må blive ramt af lynet.
   Uvejret dør hen, netop som Gulnara kommer tilbage, bleg og rystende. Hun har stukket pasha Seid ihjel mens han sov. Nu tøver Corrado ikke længere. Han vil flygte med hende, og på den måde redde hende fra følgerne af forbrydelsen.
3.Akt - scene 3:
Korsarernes ø.
   Medora sidder i sit tårn og venter på Corrado. Hun tror ikke selv på at han kommer hjem. Hun er omgivet af sine piger, som forgæves forsøger at trøste hende. Sammen med dem er de pirater som slap væk fra Coron.
   Pludselig får man øje på et skib, der nærmer sig land. Om bord på det er Corrado og Gulnara. Men det er for sent. Medora var så sikker på at Corrado var død, at hun har taget en langsomtvirkende gift og nu er ved at dø.
   Corrado fortæller kort om sine eventyr og præsenterer Gulnara som sin redningskvinde. Medora mumler en tak til Gulnara, hvorefter hun dør i Corrados arme. Corrado kaster sig desperat i havet, mens Gulnara synker besvimet om.

Historien er genfortalt på dansk af
Anne-Catrine
INDEX