Il
corsaro
Korsaren
Libretto:
Francesco
Maria Piave
- efter Lord
Byrons digt, The Corsair.
|
Handlingen foregår i begyndelsen af det nittende århundrede - på en ægæisk ø, og i den tyrkiske by, Corone.
Personerne
er:
Corrado | en sørøverkaptajn | tenor |
Medora | hans elskerinde | sopran |
Giovanni | en sørøver | bas |
Seid | pashaen af Coron | baryton |
Gulnara | hans favorit | sopran |
Selimo | en af Seids officerer | tenor |
- | en eunuk | tenor |
- | en slave | tenor |
1.Akt:
En
ø i det ægæiske hav.
En
bande pirater synger om sørøvernes frie glorværdige
liv. Deres kaptajn, Corrado, ser bifaldende på dem, for han er selv
fredløs, en ædel mand, der er i konstant krig med samfundet.
Han antyder at hans situation skyldes ulykkelig kærlighed.
Hans tro drabant, Giovanni, bringer ham et brev fra en græsk spion,
en advarsel mod den tyrkiske pasha, Seid. Corrado læser det, og beordrer
sine mænd til at gøre sig klar til at sejle samme aften. Han
vil selv lede ekspeditionen. Med sine følgesvende som ekko, sværger
Corrado hævn over muslimerne.
Corrados elskede, Medora, sidder alene i et tårn med udsigt over
havet. Hun venter på ham. For at fordrive tiden tager hun sin harpe
og synger om sine ulykkelige forudanelser. Endelig kommer Corrado, men
kun for at fortælle hende at han må forlade hende i nogle dage.
Hun er frygteligt bekymret for hans sikkerhed. Hvorfor må han hele
tiden forlade hende? Corrado gør sit bedste for at berolige hende,
men hun er overbevist om at de aldrig mere skal se hinanden.
Et kanonskud fra havnen stopper deres afsked. Corrado må afsted.
2.Akt
- scene 1:
Et
smukt dekoreret rum i pashaens harem.
Gulnara,
pasha Seids yndlingsslavinde, sidder omgivet af haremspiger som synger
hendes pris og iklæder hende pragtfulde klæder og kostelige
juveler.
Men Gulnara er ulykkelig. Hun hader sin herre og længes efter friheden.
En eunuk kommer ind og meddeler at Seid ønsker hendes tilstedeværelse
ved aftenens fest. Gulnara vil komme, men hun insisterer på at hendes
piger skal ledsage hende. Til sidst giver hun udtryk for sit håb
om at himlen vil afslutte hendes fangenskab.
2.Akt
- scene 2:
En
sal i paladset.
Den tyrkiske flåde er samlet i Corons havn, parat til at sejle mod
korsarerne. Pasha Seid og hans følge fejrer ekspeditionen med en
festlig aften. Seid leder dem alle i en lovsang til Allah.
En af Seids slaver melder en fattig dervish, som netop er undsluppet fangenskab
hos korsarerne. Seid spørger ivrigt efter nyheder om fjenden, men
dervishen kan ikke fortælle meget. Han var låst nede i lasten
på et sørøverskib og så ingenting. Han blev reddet
af en fisker, og nu beder han om pashaens beskyttelse.
Mens de snakker viser der sig et lysskær i baggrunden. Den tyrkiske
flåde står i flammer. Dervishen slår sin hætte
og kappe til side, og viser sig at være Corrado, bevæbnet til
tænderne.
Tyrkiske soldater kommer løbende ind, skarpt forfulgt af Corrados
folk.
Flammerne har nu nået haremmet, hvorfra der høres råb
om hjælp. Med skæbnesvanger ridderlighed, beordrer Corrado
sine mænd til at redde kvinderne. Forsinkelsen giver tyrkerne tid
til at samles. Corrado og de fleste af korsarerne bliver taget til fange.
Agaen, Selim, lænker dem og forsikrer Seid om, at han sagtens kan
nå at fange resten. Seid er imidlertid tilfreds med at have fanget
lederen. Han truer Corrado med alle mulige slags tortur, mens Corrado trodsigt
slynger fornærmelser i hovedet på Seid.
Gulnara og kvinderne beder om nåde for Corrado.
3.Akt
- scene 1:
Pasha
Seids værelse i fortet.
Seid
har været nødt til at flytte ind i fortet fordi hans palads
er brændt ned til grunden. Han sidder og genoplever sin sejr. Han
har ikke glemt hvordan Gulnara bad for Corrados liv, og tanken fylder ham
med jalousi. Hundreder af skønne kvinder har tragtet efter hans
kærlighed, men den eneste han bryder sig om, lader til at være
forelsket i hans værste fjende. Hvis det virkelig skulle passe, vil
det blive værst for hende. Men hvordan skal han finde ud af det?
Han sender bud efter Selim og beordrer Gulnara hentet. Selim skal også
sørge for forberedelserne til Corrados henrettelse, som skal finde
sted under de værste pinsler, næste dag.
Efter at Selim er gået, får Seid et anfald af vild skadefryd
ved tanken om henrettelsen. Så ankommer Gulnara. Hun starter med
at lykønske Seid med hans sejr. Men, fortsætter hun, ville
det ikke være klogt at beholde Corrado som fange i stedet for at
henrette ham. Så ville Seid kunne forlange en ufattelig løsesum.
Men Seid vil ikke undvære sin hævn, end ikke for alle juvelerne
i sin krone. Han lader sig heller ikke narre af Gulnara. Han ved nu at
hun er forelsket i Corrado. Han lover hende ydmygelser og det mest fornedrende
slaveri, og stormer ud. Gulnara på sin side, beslutter sig til at
tage hævn.
3.Akt
- scene 2:
I
fortets fangkælder.
Corrado ligger i lænker. Han bekymrer sig ikke om udsigten til tortur
og død, men han frygter at nyheden om hans endeligt vil dræbe
Medora. Han falder i søvn, men vågner da Gulnara kommer ind.
Hun forsikrer ham om at hun ikke er et spøgelse, men en af dem hvis
liv han har reddet, og som til gengæld vil redde ham. Hun kunne tænke
sig at Corrado skulle dræbe Seid, og viser ham den kniv, hun har
medbragt. Hun har bestukket vagterne og har et skib parat, der kan bringe
dem bort fra Coron.
Corrado nægter imidlertid at have noget med planen at gøre,
han har tabt - og må dø, og noget så lavt som knivmord
vil han ikke befatte sig med. På spørgsmålet, om han
da ikke frygter morgendagens rædsler, svarer han, at han ikke er
bange for sin egen skyld, men tænker på en engel som vil sørge.
Gulnara er ked af at han allerede har en kæreste og synes han er
frygteligt stædig. Hun tager en hurtig beslutning og skynder sig
væk.
Corrado er igen alene. Et voldsomt uvejr raser udenfor. Forgæves
beder han om at fortet må blive ramt af lynet.
Uvejret dør hen, netop som Gulnara kommer tilbage, bleg og rystende.
Hun har stukket pasha Seid ihjel mens han sov. Nu tøver Corrado
ikke længere. Han vil flygte med hende, og på den måde
redde hende fra følgerne af forbrydelsen.
3.Akt
- scene 3:
Korsarernes
ø.
Medora sidder i sit tårn og venter på Corrado. Hun tror ikke
selv på at han kommer hjem. Hun er omgivet af sine piger, som forgæves
forsøger at trøste hende. Sammen med dem er de pirater som
slap væk fra Coron.
Pludselig får man øje på et skib, der nærmer sig
land. Om bord på det er Corrado og Gulnara. Men det er for sent.
Medora var så sikker på at Corrado var død, at hun har
taget en langsomtvirkende gift og nu er ved at dø.
Corrado fortæller kort om sine eventyr og præsenterer Gulnara
som sin redningskvinde. Medora mumler en tak til Gulnara, hvorefter hun
dør i Corrados arme. Corrado kaster sig desperat i havet, mens Gulnara
synker besvimet om.