Verdis operaer

La battaglia di Legnano
Slaget ved Legnano
Libretto: Salvatore Cammarano.

- efter skuespillet, La battaille de Toulouse, af Joseph Méry
 

Uropført d. 27/1 1849 på Teatro Argentina i Rom

Handlingen udspiller sig i Milano og Como, i 1176.

Personerne er:
 
 

Rolando en milanesisk kaptajn baryton
Lida hans kone sopran
Arrigo Rolandos ven tenor
Marcovaldo en tysk krigsfange baryton
Imelda Lidas pige mezzo
Federico Barbarossa den tyske kejser bas
- den milanesiske førstekonsul bas
- den milanesiske andenkonsul bas
- borgmesteren i Como bas
- Arrigos væbner tenor
- en budbringer tenor

1.Akt:
Han lever!

- scene 1:
   Det Lombardiske Forbunds tropper samles på torvet i Milano. De forbereder sig, under folkets jubel, på at gå imod den tyske kejser Barbarossa.
   Blandt soldaterne fra Verona er den unge Arrigo. Han blev såret under Susas belejring og alle troede, han var død. Imidlertid fandt han, alene, tilbage til Italien, hvor hans moder har plejet ham, til han nu atter er kampduelig. Han glæder sig til at gense sin elskede Lida, det falder ham ikke ind, at hun i mellemtiden kan have giftet sig med en anden.
   Rolando, der er kaptajn i Milanos hær, tror næppe sine egne øjne, da han genkender sin gamle ven, Arrigo. De hilser hjerteligt på hinanden.
   Nu kommer de to konsuler ind og leder alle i en edsaflæggelse, om at befri Italien for fremmed overherredømme.

- scene 2:
Rolandos hus, nær byens volde.
  Rolandos kone, Lida, er deprimeret. Hendes tjenestekvinder kan ikke forstå hvorfor hun ikke tager del i byens almene feststemning. Hun svarer at hun hader krigen, der har kostet hendes brødre og begge hendes forældre livet. Hun har ofte ønsket sig døden, men hendes pligter som hustru og moder kræver at hun må fortsætte med at leve.
   Den tyske krigsfange, Marcovaldo, som Rolando har givet tilladelse til at færdes frit på ejendommen, gør kur til hende. Lida afviser ham vredt. Pigen Imelda kommer nu med nyheden om, at Arrigo lever, og er i byen. Lida bliver jublende glad over denne meddelelse. Marcovaldo, som står ved siden af, bemærker hendes voldsomme reaktion og ser at hun rødmer.
   Nu kommer Rolando hjem sammen med Arrigo, som han har inviteret til at bo hos sig. Arrigo er på nippet til at besvime ved synet af Rolandos kone, men han undskylder sig med sit sår, der sommetider giver ham den slags anfald. Marcovaldo tror ikke på hans undskyldning, men trækker sig tilbage sammen med tjenestefolkene i sikker forvisning om, at han nu har redskabet til at få hævn over den afvisende Lida.
   Rolando bliver kaldt til møde med konsulerne og Arrigo bliver alene tilbage sammen med Lida. Han bebrejder hende bittert at hun har svigtet ham. Hun forsvarer sig med at han jo var rapporteret død, og at hun giftede sig med Rolando fordi hendes døende fader bad hende om det. Arrigo vil ikke godtage hendes undskyldninger. Han går rasende sin vej.

2.Akt:
Barbarossa

Rådhuset i Como.
  Byens fædre sidder til møde med borgmesteren. De har hørt at Milano er blevet tvunget til at forhandle med fjenden og fryder sig over den rivaliserende bys problemer.
   To budbringere fra Det Lombardiske Forbund melder nu deres ankomst. Det er Arrigo og Rolando. De bringer tidende om, at en ny hær har invaderet Italien nordfra. Netop nu befinder Como sig mellem denne hær og Barbarossas hær, hvis hovedstyrke opholder sig i Pavia. De opfordrer Comos indbyggere til at stoppe disse nye forstærkninger før de kan nå frem til kejseren.
   Borgmesteren påpeger at de har en overenskomst med Barbarossa. Rolando og Arrigo svarer at det er en skammelig aftale, som vil få deres efterkommere til at forbande dem. Deres ord har en mægtig effekt, som imidlertid bliver glemt da Barbarossa i det samme træder ind i rådssalen. Hans folk har besat bakkedragene udenfor byen. Han beordrer Arrigo og Rolando til at overbringe et budskab til Milanos borgere: Han vil ødelægge deres by for anden gang, medmindre de overgiver sig.
   De to kammerater, der er blevet noget nedgjorte, fremmumler deres trods, mens Comos indbyggere vender tilbage til deres oprindelige holdning.

3.Akt
Skændselen

- scene 1:
  En underjordisk hvælving under Sct. Ambrogio kirken.
   De såkaldte Dødsriddere samles. De er en udvalgt skare af kæmper, der har svoret at dø i deres lands tjeneste fremfor at lide nederlag eller blive taget til fange. Arrigo søger optagelse iblandt dem. Lederen befaler ham at knæle, hvorefter han iklæder ham et sort skærf med et broderet kranie, ordenens emblem. Før de går hver til sit aflægger de i fællesskab ed på at gøre en ende på Italiens undertrykkelse.

- scene 2:
  Rolandos hus.
  Lida er ude af sig selv. Hun har hørt om Arrigos beslutning om at lade sig optage i Dødsriddernes orden, og har skrevet et brev til ham, hvor hun beder om at se ham igen. Hun går imidlertid bare rundt med brevet, og er for skyldbevidst til at sende det afsted. Imelda siger at hun har set hende gemme brevet ved sit bryst, og tilbyder at aflevere det for Lida. Modstræbende giver Lida efter og overlader brevet i Imeldas varetægt, med mange formaninger om at være forsigtig.
   Rolando kommer ind og tager meget rørende afsked med sin kone og søn. De trækker sig tilbage og Arrigo kommer ind, hidkaldt af Rolando. Rolando ved intet om Arrigos ed. Han tror at Arrigo skal blive tilbage og forsvare Milano, mens han selv rider ud for at møde fjenden. Han betror sin familie til Arrigo, i tilfælde af at han selv skulle falde på slagmarken.
   Arrigo tager afsked, dybt rørt. Nu kommer Marcovaldo ind. Han har bestukket Imelda til at give sig Lidas brev og giver det nu videre til Rolando. Rolando bliver rasende. Han tror at Arrigo og Lida bedrager ham og sværger blodig hævn.

-scene 3:
Arrigos værelse højt oppe i et tårn med udsigt over byvolden og voldgraven.
  Arrigo sidder alene i sit værelse og skriver et afskedsbrev til sin moder. Lida kommer ind. Hun forsøger at tale ham fra hans vanvittige forehavende. Han svarer at eftersom hun ikke længere elsker ham er hans liv blevet en byrde. Hun tilstår at hun elsker ham, men tilføjer at de må leve hver for sig, han for sin moder, hun for sin mand og sit barn.
   Rolando banker på døren. Lida gemmer sig på balkonen og Arrigo lukker hurtigt skodderne til, før han åbner døren. Rolando ser sig omkring i værelset og fortæller så, at han har hørt om Arrigos optagelse i Dødsriddernes orden og kommer for at sikre sig at han kommer afsted til tiden. Arrigo indvender at det jo stadig er nat, men Rolando hævder at det er blevet dag, og slår skodderne op, hvilket afslører en rystende bange Lida på balkonen. Både Arrigo og Lida har en masse gode undskyldninger, men Rolando undsiger rasende dem begge.
   Arrigo tigger Rolando om at dræbe sig, men Rolando har besluttet sig til en langt mere raffineret straf - vanære. Han skynder sig ud af døren og bolter den til efter sig netop som man hører de første lyde af hæren, der sætter sig i bevægelse.
   Arrigo, der ikke kan forcere den låste dør, kaster sig ud af vinduet - ned i voldgraven. Lida synker besvimet om.

4.Akt:
At dø for fædrelandet

Torvet i Milano.
  Kvinder, børn og gamle mænd venter ængsteligt på nyt om slaget. Fra en nærliggende kirke høres en salme. Imelda hvisker til sin frue at Arrigo er blevet set i live. Han kom uskadt op af voldgraven og skyndte sig afsted for at nå hæren.
   Nu høres triumfråb, først i det fjerne - så nærmere og nærmere. Det Lombardiske Forbund har vundet sejr. Kejser Barbarossa er blevet dræbt.
Midt i jubelen ankommer et sørgeoptog. Dødsridderne bringer en dødeligt såret ridder ind i byen. Det er Arrigo, Barbarossas banemand. Bag ham kommer de øvrige riddere, blandt dem Rolando, tavs og rugende.
   Den døende mand kalder Lida og Rolando til sig. Han sværger at han ikke har vanæret sin ven, og at Lida er ren som en engel. Han tilføjer: "Den der dør for sit fædreland kan ikke være skyldig i sit hjerte." De omkringstående tilslutter sig hans ord og Lida og Rolando genforenes. Arrigo beder om fanen, som han presser til sit hjerte, hvorefter han dør.

Historien er genfortalt på dansk af
Anne-Catrine
INDEX