Verdis operaer

Alzira
Libretto: Salvatore Cammarano.

 - efter skuespillet, Alzire,ou Les Américains, af Voltaire.
 

Uropført d. 12/8 1845 på Teatro San Carlo i Napoli

Handlingen udspiller sig i Peru midt i det sekstende århundrede.

Personerne er:
 

Alvaro spansk guvernør over Peru bas
Gusmano hans søn baryton
Ovando en spansk officer tenor
Zamoro en ung inkahøvding tenor
Ataliba en gammel inkahøvding bas
Alzira Atalibas datter sopran
Zuma hendes søster mezzo
Otumbo en inkakriger tenor

Prolog
Fangen:

Vi befinder os på en stor slette, gennemskåret af floden Rima.
  Den aldrende guvernør over Peru, Alvaro, er faldet i hænderne på en flok fjendtlige inkaer under ledelse af Otumbo. De har bundet ham til et træ og vil nu tortere ham til døde. De danser rundt om marterpælen mens de synger om hævn - gengældelse for alle de inkaer som guvernøren har ladet tortere ihjel fordi de har kæmpet mod besættelsesmagten.  Guvernøren beder sin kristne gud tilgive deres synder.
   Pludselig kommer en kano til syne på floden. Ud af den stiger Zamoro, en ung inkahøvding, som alle troede død. Indianerne kaster sig for hans fødder med glædesskrig. Da Zamoro opdager den gamle mand, der står bundet til træet og beder, slipper han ham straks fri, men giver ham besked på at fortælle sit folk, at det var en barbar der skænkede ham livet.
   Efter at Alvaro er gået, fortæller Zamoro om sine prøvelser og den tortur som Gusmano, Alvaros blodtørstige søn, har udsat ham for. Gusmano ville henrette ham, en inkafyrste. Imidlertid overlevede han og slap væk. Nu planlægger han en frygtelig hævn. Otumbo fortæller at spanierne har kidnappet Zamoros elskede Alzira og hendes fader Ataliba og holder dem fanget i Lima. Dette øger Zamoros raseri mod spanierne. Han bekendtgør at tusinde krigere fra andre inkastammer snart vil ankomme for endelig at besejre spanierne.
   Alle inkaerne påkalder deres krigsgud for at han skal fylde deres hjerter med endnu mere had, så de kan hævne sig endnu grusommere på de ryggesløse kristne.

1.Akt
Et liv for et liv

-scene 1:
Torvet i Lima.
   De spanske soldater defilerer ind på torvet. De sværger troskab til deres konge og erklærer deres villighed til at erobre nye riger til ham. Alvaro viser sig for de forsamlede tropper og annoncerer sin tilbagetræden som Perus guvernør. Han udnævner sin søn, Gusmano, til at efterfølge sig.
   Gusmano proklamerer, som sin første officielle handling, fred mellem inkaer og spaniere. Hans fange, den aldrende høvding, Ataliba, der har accepteret den spanske overmagt, skal fungere som inkaernes vidne på fredstraktaten.
   Efter at Ataliba, offentligt, har sværget underkastelse, presser Gusmano ham for at han skal holde sit andet løfte, at give sit tilsagn til Gusmanos bryllup med hans datter Alzira. Ataliba beder Gusmano være tålmodig. Hans datter sørger stadig over tabet af sin elskede Zamoro. Gusmano beklager sig over at skulle kæmpe mod et spøgelse. Han, der har vundet hundrede slag, kan nu ikke engang vinde et enkelt hjerte. Ataliba beder igen om mere tid, men Gusmano, der brænder af begær, kan ikke vente længere. Nu, hvor han har opnået alt, må han også have fred med sig selv, og uden Alzira har livet ingen mening.

- scene 2:
Et værelse i guvernørens palads.
  Alzira ligger i sin seng. Hun er svækket af de mange tårer hun har grædt for Zamoro, som hun tror er død. Hendes søster, Zuma, passer hende kærligt, hun får hjælp til dette af nogle inkapiger.
   Zuma fortæller pigerne at Alzira har grædt for sin elskede hele natten og nu endelig er faldet i søvn. Pludselig farer Alzira op i søvne og råber Zamoros navn, hvorefter hun vågner og indser at det bare var en drøm. Zuma og pigerne prøver at berolige dem, men Alzira insisterer på at fortælle dem om drømmen.
   Hun flygtede fra Gusmano i en lille båd og blev overrasket af en frygtelig storm til havs. Netop som bølgerne skulle til at opsluge hende, blev hun reddet af en ånd, der løftede hende op i himlen. Hun genkendte ånden som Zamoros. Zuma og pigerne fortæller hende igen at Zamoro er død, men Alzira fantaserer om død og frelse indtil hun har overbevist sig selv om sin evige udødelige forening med Zamoro.
   Ataliba kommer ind og prøver at overtale Alzira til at gifte sig med Gusmano. Hun vil imidlertid intet have at gøre med den onde tyran der har knust inkaernes styre og dræbt hendes elskede forlovede, Zamoro. Ataliba presser hende. Hun er den eneste der kan skaffe inkafolket fred. Men selv da han slår på sin autoritet som fader lykkes det ham ikke at overtale hende. Hun står fast.
   Da Ataliba er gået kommer Zuma ind og melder en ikakriger, der ønsker foretræde for Alzira. Det er Zamoro. De elskende omfavner lykkeligt hinanden. Zamoro kommer hurtigt til sig selv og spørger om det er rigtigt at hun har lovet at gifte sig med den lede spanier. Alzira beroliger ham og sværger evig troskab. Idyllen er igen fuldkommen.
   Pludselig kommer Gusmano ind sammen med Ataliba. Han bliver chokeret over at finde sin ærkefjende i live, i armene på den kvinde han elsker. Zamoro erklærer stolt, at selvom Gusmano har berøvet ham alt, kan han aldrig tage Alziras hjerte, for det tilhører ham for evigt.
   Gusmano giver sit raseri frit løb og beordrer sine folk til at gribe Zamoro og henrette ham øjeblikkelig. Zamoro, der er lige så ophidset, beskylder Gusmano for at være en slagter og bøddel, frem for en ægte kriger.
   Nu kommer Gusmanos fader, Alvaro, ind. Han genkender Zamoro og fortæller sin søn, hvordan denne vilde, ædelmodigt, skænkede ham livet. Gusmano er noget overrasket over dette, men ændrer ikke sin beslutning om at henrette Zamoro, selvom hans fader trygler ham om at vise nåde.
Alzira og Zamoro erklærer fortvivlet hinanden deres kærlighed.
   En peruviansk march lyder i det fjerne. En hær af oprørske indianere nærmer sig. Inkakrigerne har allerede krydset Rima og forlanger Zamoro løsladt.
   Gusmano beslutter at give efter for sin faders ønske og slipper Zamoro fri, så han kan dræbe ham på slagmarken i stedet. Zamoro sværger at han egenhændigt vil skalpere Gusmano. Alzira slutter sig til Zamoro, mens Alvaro, Ataliba og kvinderne ængsteligt forudser et skrækkeligt blodbad.

2.Akt
En vild mands hævn

- scene 1:
Fortet i Lima.
De spanske soldater fejrer deres sejr over indianerne. De drikker for Spaniens ære og for triumfen over barbarerne. De tilfangetagne indianere,
heriblandt Zamoro, føres i lænker over gårdspladsen.
   Gusmano lover sine soldater at de må dele det bytte de har taget fra indianerne. Officeren Ovando overrækker ham militærdomstolens dom over Zamoro til underskrift. Det er en dødsdom. Zamoro skal brændes på bålet straks i morgen tidlig. Gusmano læser den højt, så også Alzira kan høre den. Hun bliver rædselsslagen og trygler ham om barmhjertighed.
   Gusmano tilbyder hende Zamoros liv til gengæld for hendes hånd. Alzira kæmper en hård kamp med sig selv, mens Gusmano, der er splittet mellem sine følelser for Alzira og sin jalousi, hele tiden truer med at underskrive dokumentet. Til sidst kan Alzira ikke længere stå for presset, hun giver efter og indvilliger modvilligt i at gifte sig med ham.
   Gusmano beordrer straks hel byen stillet an til en bryllupsfest af dimensioner. Han erklærer hende sin hede kærlighed, selvom han nu ikke mener at en barbar vil kunne forstå sådanne følelser. Det gør ikke synderligt indtryk på Alzira, der resigneret beklager sin skæbne og beskylder sig selv for utroskab.

- scene 2:
En øde hule.
   De overlevende inkakrigere samles i hulen omkring den loyale Otumbo.
Han rapporterer at han har bestukket Zamoros spanske vagter med guld, så de vil lade ham undslippe. Straks efter ankommer den ydmygede Zamoro iklædt en spansk uniform. Han er ulykkelig over endnu engang at have mistet Alzira. Otumbo mener at han spilder sine følelser på en uværdig kvinde, for Alzira har i mellemtiden besluttet sig til at gifte sig med Gusmano. Zamoro er tæt på at blive sindssyg af desperation, han hyler og river sig i håret. Til sidst beslutter han at invitere sig selv til bryllup og tage en frygtelig hævn.

- scene 3:
En sal i guvernørpaladset.
   Bryllupsfesten er i fuld gang. Inkakvinderne prøver at se positivt på situationen og udtrykker deres håb om at dette bryllup vil bringe fred til begge verdener.
   Gusmano kommer til syne i gallauniform og annoncerer sejren over barbarerne. Derefter præsenterer han sin brud for de forsamlede, og hævder at glæden ved at besidde Alzira er større end glæden ved hundrede sejre.
   Alzira står ved hans side og ønsker kun at dø. Da Gusmano vil tage hendes hånd styrter Zamoro frem og stikker en dolk i brystet på ham. Omgivet af dragne sværd, udfordrer han soldaterne til at gøre en ende på ham, så hans utro brud kan drikke hans blod.
   Døden nær kommer Gusmano uventet til at tænke på sine kristne dyder. Han belærer Zamoro og hans hævnende guder om kristen moral, ved at tilgive sin morder.
   Alle takker, priser og hylder Gusmano og hans Gud, mens Gusmano selv dør fredeligt i sin faders arme.

Historien er genfortalt på dansk af
Anne-Catrine
INDEX